Med vores projekt 'Revitalisering af Snedsted 2030', ønsker vi at udvikle Snedsted til at være en rollemodel som en topmoderne landsby med frirum, mødesteder og grønne områder. Her vil børn og voksne i alle aldre stimuleres og inspireres til at leve det gode liv i en by, der bygger videre på de eksisterende faciliteter som butikker, skoler, plejehjem samt de mange alsidige foreninger - herunder Snedsted Hallen's mange fritidstilbud.
Bestyrelsen
Herunder kan du se links til undersøgelser, artikler og andet baggrundsstof, som har været med til at bestyrke os i beslutningen om at der er grund til at gøre noget nu, hvis vi vil fremtidssikre vores dejlige landsby Snedsted.
Baggrund for projektet
Snedsteds historie
Snedsted opstod som følge af, og i kølvandet på, etableringen af en banegård - knyttet til den nyanlagte jyske fjernbane i 1882.
Byen voksede hurtigt og toppede i perioden 1960 til 1980 med ca. 1200 - 1500 indbyggere. Derudover tjente det oplandet, som var præget af gårde, landbrugsejendomme og små bysamfund. Alt i alt betjente Snedsted formentlig omkring 2.500 til 3.000 mennesker.
Befolkningsprognose Thisted kommune 2023-2039
Thisted Kommune har via COWI fået udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i kommunen fordelt på alder og delområde for perioden 2023 til 2039.
Prognosen efterlader læseren med nogle helt centrale spørgsmål – der måske også stiller spørgsmål ved prognosens styrke og troværdighed.
Her beskriver vi hvorfor Thisted Kommune bør interessere, og engagere, sig i vores projekt Snedsteds Revitalisering 2030.
Landsbyerne affolkes
Huspriserne i Snedsted er i perioden 2018–2022 faldet med 3%, hvilket nok er billigt sluppet, for i en tilsvarende stationsby faldt huspriserne i samme periode 12% og i en tredje faldt priserne hele 61%. Vil huspriserne i Snedsted fremover nøjes med fortsat at falde med næsten 1% om året, eller skal vi nærmere tro, at det går i den anden stationsbys retning med fald på 3% om året?
De landsbyer der oplever faldende huspriser, er i mange tilfælde også de landsbyer der har stor tilbagegang i deres indbyggertal.
"Det gælder vores fælles fremtid"
Fra en by i blomstring
til en by i forfald
Snedsted - fra 1880 til 1980
Snedsted opstod som følge af og i kølvandet
på etableringen af en banegård, knyttet til den
nyanlagte jyske fjernbane i 1882.
Byen voksede og toppede i perioden 1960 til
1980 med ca. 1200 - 1300 indbyggere.
Derudover servicerede byen det
omkringliggende opland, via sine 68 medlemmer
af handelsstandsforeningen.
Snedsted station 1905
Snedsted skole 1958
Gymnastiksalen under opførsel
Byen har altid haft en særlig aktiv idrætsforening, som i begyndelsen af 70'erne rejste en fond, der førte til indvielsen af Snedsted Hallen i 1974, og som senere blev suppleret med en svømmehal og endnu senere med hal B.
Som illustration af denne positive udvikling, kunne byens fodboldafdeling ubesværet stille 2 og i enkelte ungdomsrækker 3 fodboldhold. I dag samarbejder man med nabobyerne for blot at stille et hold.
Byen bliver fortsat forsynet med sit eget lokale medlemsdrevne el-, varme- og vandværk.
Byen fandt sin grundform gennem begyndelsen af 1900-tallet. Byen var centreret omkring en meget lang hovedgade med tilhørende sidegader tæt på banegården.
I 50'erne blev det første parcelhuskvarter, Højtoften, opført og i 60'erne/70'erne opførtes Rosenvænget som det andet store parcelhuskvarter.
Byen blev i 1960'erne og 70'erne oplevet af både dens indbyggere og af handelsstandsforeningen som en by i rivende udvikling. Det førte blandt andet til, at der i 1970 blev investeret i at få udviklet et byslogan i tråd med denne selvopfattelse: "Snedsted - Handelsbyen mellem hav og Fjord".
Medlemskredsen i Handelsstandsforeningen var omfattende og præget af stor diversitet. Forening havde som medlemmer 5 købmænd, 3 slagterbutikker, ostehandel, flere beklædningsbutikker m.m. Der var sågar en broderiforretning, og byen havde - som en af få byer på den størrelse - egen biograf.
I 1959 indviede byen en ny centralskole, som havde ca. 600 børn, da der var flest. Nu er skolen også centerskole for Thisted kommune og modtager derudover børn fra et betydeligt større område end i 60'erne og 70'erne, som følge af skolelukninger i de mindre bysamfund. Skolen havde 457 elever i begyndelsen af 2020'erne.
Antallet af elever afspejler således en aldrende befolkning.
Snedsted Hallen 1975
Kr. J. Kristensen, bestyrer.
Hovedgaden 1979
Tre nye forretninger, Eva Overgaard Nielsen( Butik Eva), Ellen Pedersen (damefrisør), Martha Søgaard (legetøjsbutik)
Handelsstandsforeningen søgte og fik tilskud til at sætte byen på kunstkortet. Der blev søgt og modtaget tilskud til:
- at etablere og få malet "den grønne livsline” på langs af hele hovedgaden - fra den ene ende til den anden ende. En strækning på ca. 2 km.
- at købe 18 store kunstværker og få dem opsat på udvalgte husgavle.
- at opstille diverse skulpturer centrale steder i byen.
Optimismen omkring byens fortsatte udvikling var så stor i slutningen af 60'erne/begyndelsen af 70'erne, at Thisted Kommune var overbevist om, at der skulle afsættes byggegrunde til den forestående industrialisering. Således blev Industrivej med tilhørende byggegrunde udstykket i løbet af 70erne.
Billedet er fra Snedsteds storhedstid, 1978, da man kunne afholde nogle gevaldige byfester over 3 hektiske dage med op mod 6000 besøgende og feststemte mennesker. Byfesten kulminerede i mange år med optoget, der blev præsenteret på mere end 30 lastbiler, der kørte i kortege gennem byen. Halvdelen
kreativt iscenesat af skolens elever, og den anden halvdel iscenesat af byens handlende.
Snedsted - fra 1980'erne til nu
Denne efterfølgende beskrivelse af forfald i Snedsted er repræsentativ for den udvikling,
der sker i hundredvis af tidligere stations- og handelsbyer rundt om i Danmark.
Alene i Thisted kommune falder indbyggerantallet kontinuerligt år efter år i 19
ud af de 24 byer, der er registreret som by i kommunen. Og faldet er endnu stærkere i de tilhørende landområder til disse byer.
Derfor mener vi også, at denne ide og dette projekt har langt større betydning for mange andre end blot os, der bor i Snedsted.
Billeder fra arkivthy og google.maps
Bymidten, som tidligere var domineret af det handelsliv, der udspillede sig i disse byer forfalder. Butikkerne er stort set væk. De 68 butikker og serviceudbydere, der tidligere udgjorde rygsøjlen i handelsstandsforeningen er i dag reduceret og kan stort set tælles på 1 hånd.
Omfattende 1 SPAR købmand, en brudekjolebutik der har åbent bestemte dage, en stor børneartikels butik – og ikke overraskende nogle få ejendomsmæglere. De gamle butikker bærer i dag præg af, hvis de ikke står tomme, at der har været forsøgt opstart af diverse fastfood salg. Enkelte få butiks facader fortæller, at man i udvalgte tidsrum på bestemte dage kan modtage IT service.
De bygninger, der tidligere husede byens butikker, er i mange tilfælde forladte og står tomme hen og forfalder. Alle venter på at ejeren erkender at ejendommen ingen reel værdi har, så kommunen kan overtage og iværksætte en nedrivning via statens midler til samme formål.
Det grønne område til venstre på billedet, husede for 10 år siden en grønthandler, byens genbrugsbutik (etableret i den gamle butik for håndarbejde) en beboelse i det der tidligere husede byens telefoncentral. Det nedlagte ”Spisested” til højre på billedet blev forsøgt etableret i det, der var
byens gamle ”Malles Radio og TV”. Bygningen, der viser endegavlen, er en af 4 tomme nedrivningsklare bygninger på en strækning af ca. 100 meter centralt i byen - midt på hovedgaden i Snedsted.
Befolkningsprognose 2023 - 2039
Thisted Kommune
Prognosen efterlader læseren med nogle helt centrale spørgsmål
der måske også stiller spørgsmål ved prognosens styrke og troværdighed.
Læs prognosen for 2023-2039 her
Den første usikkerhed illustreres allerede i denne oversigt frem mod 2039
Prognosen viser at indbygger antallet forventes at falde fra 43.384 indbyggere primo 2023 til 41.978 indbyggere primo 2039, hvilket svarer til et fald i befolkningsudviklingen på -3,2%.
Et fortsat fald i Thisted Kommune som helhed – om end prognosen signalere at faldet vil være mindre end i den foregående periode fra 2005 til 2023
Usikkerheden skyldes blandt andet den prognose som Thisted kommune i 2010 fik udarbejdet for perioden forud for denne prognose – for perioden 2010 til 2023.
Af denne prognose 2010-2023 fremgik det at:
"Det nuværende befolkningstal primo 2010 er således 45.298 og forventes at falde til 42.766 primo 2023, svarende til et fald på 5,6% såfremt prognosens forudsætninger holder stik."
Læs prognosen for 2010-2023 her
Det forventede befolkningstal for de enkelte år kan ses af nedenstående diagram:
Nu har vi passeret 2023 og kender således resultatet af 2010 prognosen. Resultatet 2023 viser at 2010-2023 prognosen holder ret præcist og resultatet er endda en anelse mere positiv end prognosen.
I 2023 boede der 43.383 indbyggere i Thisted Kommune og ikke de 42.766 som prognosen beskrev.
Et plus på 617 indbyggere.
Kilde: Bolius.dk
Indbyggertallet faldt således ikke med 5,6% for disse 13 år mellem 2010 og 2023 men derimod med 4,23%. svarende til 1914 personer.
Et gennemsnitligt årligt fald på 147 personer per år i perioden.
Man kan derfor undre sig lidt over at COWI når frem til, at det overordnede resultat for perioden 2023-2039, er et forventet fald på 3,2% = 1.406 indbyggere, eller et gennemsnitligt fald per år i 16 år på 88 indbyggere.
Især når COWI selv redegør for i deres prognose for 2023-2039, på lige fod med hvad der også blev dokumenteret i 2010-2023 prognosen, at aldersdemografien for Thisted Kommune viser, at Thisted kommune har en aldrende befolkningsgruppe.
Tendensen er landsdækkende, som det fremgår af tabellen herunder.
Sundheds og Ældreministeriet skriver:
"Fra år 2000-2020 er den samlede befolkning i Danmark ligeledes steget fra ca. 5,3 mio.
indbyggere til ca. 5,8 mio. Som det fremgår af igur 2, forventes andelen af borgere over
hhv. 65, 75 og 85 år fortsat at stige frem mod 2050: Andelen af +65-årige forventes at
stige fra 20 til 25 pct., andelen af +75-årige forventes at stige fra 9 til 15 pct., og andelen
af +85-årige forventes at blive mere end fordoblet fra 2 til 5 pct."
Ifølge tabellen herover, fremgår det at man i Danmark som helhed forventer at ca. 25% af befolkningen vil være +65 i 2050
Af COWIs rapport fremgår det at 26,04% af indbyggerne i Thisted Kommune allerede i 2023 er +65 og vil stige til 28,86% i 2039.
At % satsen vil være endnu højere i 2050 fremgår tydeligt hvis vi fremskriver nedenstående tabel til 2050.
Gruppen af 65-79-årige vil fortsat reduceres lidt. Til gengæld vil gruppen af +80 årige yderligere vokse markant og passere mere end 30% i 2050.
Det andet forhold i COWIs prognose der vækker til eftertanke er, at COWI prognosen for 2023-2039 baserer sig på, at der vil ske en fremgang i de 3 helt unge aldersgrupper.
Især når man tager definitionen på fertilitetskvotienten i betragtning.
Hvad betyder fertilitet, og hvad er den samlede fertilitet i Danmark?
Statistikken om fertilitetskvotienter angiver det antal børn, som 1.000 kvinder har fået i et givent år. På denne måde er det mere sikkert at sammenligne tallene årene imellem, da antal fødte sættes i forhold til antal kvinder i samme aldersklasse.
I tabel 9 redegør COWI i rapporten for, at man baserer prognosen på at fertiliteten i Thisted kommune i perioden frem mod 2039 vil være 2.068, mod 1.699 i det øvrige land.
Det der vækker undren er at demografiprognosen samtidigt viser ret markant tilbagegang i antallet af indbyggere, i samtlige aldersgrupper med fødedygtige kvinder og mænd i perioden frem mod 2039.
Især det store fald på 17,8% i aldersgruppen 17–24 årige, der i løbet af prognose perioden vil blive 33–40 år må bekymre, da de om nogen må være dem der skal levere de 3 nye årgangsgrupper i tabel 5.
Årsagen til den høje fertilitetsforventning kunne skyldes de mange ukrainske børn, der indtræder i den positive befolkningstilvækst for 2022, og dermed medregnes i fertilitetsberegningen for hele perioden 2011–2023. Denne beregning danner grundlag for fertilitetsberegningen for 2023–2039.
Afsluttende opsummering
3,24%
Hvis man kigger på den udvikling som COWI har beregnet i deres rapport,
så viser den et forventet fald i kommunens indbyggertal fra 43.384 indbyggere, til 41.978 indbyggere.
- 88 indbyggere
pr. år i gennemsnit
fra 2023-2039
I alt 1406 personer
4,23%
Hvis man havde brugt den faktuelle reduktion fra perioden 2010 til 2023 på 4,23%,
viser den et fald i kommunens indbyggertal fra 43.384 indbyggere, til 41.550 indbyggere.
- 115 indbyggere
pr. år i gennemsnit
fra 2023-2039
I alt 1834 personer
4,83%
Hvis vi ser bort fra tilgangen af det forholdsvis store antal ukrainske flygtninge i 2022, ville faldet i perioden 2010–2023 have været 4,83%.
Hvis COWI havde brugt 4,83% til deres fremskrivning indbyggertallet falde fra 43.384 indbyggere, til 41.290 indbyggere
- 131 indbyggere
pr. år i gennemsnit
fra 2023-2039
I alt 2094 personer
5,42%
Hvis faldet for perioden 2023-2039 pr. år i gennemsnit, er identisk med det gennemsnitlige fald for perioden
2010-2023 på 147 indbyggere, vil faldet frem mod 2039 andrage i alt 2.352 indbyggere.
Eller 946 personer mere end COWI prognosen beregner.
- 147 indbyggere
pr. år i gennemsnit
fra 2023-2039
I alt 2352 personer
Men hvad betyder det for Snedsted?
Læs mere herunder
Huspriserne falder & landsbyerne forlades
Stigende huspriser
I Thisted Kommune
For de fleste områder i Thisted Kommune gælder det, at huspriserne er steget de seneste år. Men hvor er priserne steget mest?
Ifølge en analyse, som Boligsiden.dk har lavet, på vegne af Nordjyske, så er det i sognene: Hansted (156 procent), Nors (137 procent) og Ydby (131 procent) at boligpriserne er steget mest i perioden 2018-2022 i Thisted Kommune.
Her er priserne i alle tilfælde mere end fordoblet for den undersøgte periode.
Det er dog ikke alle sogne i Thisted Kommune, der har oplevet prisstigninger. I den anden ende af skalaen finder vi sognene: Østerild (-61 procent), Hurup (-12 procent) og Helligsø-Gettrup (-4 procent), hvor priserne er faldet i samme periode.
Butikkerne er lukket.
De huse, der tidligere husede byens butikker, er i mange tilfælde forladte og står hen.
Det samme gælder mange af beboelsesejendommene, bygget i begyndelsen af dette århundrede, beliggende i umiddelbar nærhed af landsbyernes centrale hovedgade.
Færre og færre vil købe, fordi potentielle købere er usikre på, hvad der skal ske med nabohuset.
De er usikre på, hvor længe de som købere skal bo med en naboejendom, der er forladt og ender med at stå tom, ubeboelig og forfalde mere og mere.
Den negative prisudvikling betyder:
- at det er svært hvis ikke umuligt for mange at optage lån i deres huse. Mange mennesker lever med den udfordring, at hvis taget springer læk, kan der ikke optages lån, med sikkerhed i huset, for at få taget repareret, eller udskiftet.
- At det er svært at komme videre med livet for mange – og især at komme videre i seniorlivet.
- At leve i forfald påvirker livskvaliteten.
Først og fremmest har faldet i kommunens indbyggerantal den konsekvens, at hver gang indbyggertallet falder med 1, 2 og enkelte gange 3 personer, efterlader det et tomt hus et eller andet sted. Derfor vil være stor forskel på antallet af tomme huse – om tallet frem mod 2039 er et fald på 1.406 indbyggere, som COWI-rapporten forudser, eller et fald på 2.352 indbyggere som tallet måske ser ud, hvis vi tager højde for faldet i indbyggertallet fra 2010-2023, og trækker den ekstraordinære tilflytning af Ukrainere i 2022 fra.
Et andet væsentligt forhold der gør sig gældende er, at der er stor forskel på at planlægge service i forhold til en fertilitetspromille på 2,068 i Thisted kommune, eller på, den noget lavere, 1,699 i hele landet.
Det overordnede tal for tilbagegang i indbygger antallet i Thisted kommune spiller en central rolle for projektet Snedsteds Revitalisering 2030, fordi effekten af denne tilbagegang er meget ulige fordelt i Thisted kommune.
Indbyggerfaldet 2010-2023 er ulige fordelt i
Thisted Kommune
Byer med fremgang:
Klitmøller
Sennels
Thisted
Sjørring
Nors
Byer med tilbagegang:
Agger - Bedsted - Frøstrup Hanstholm - Hillerslev - Hørdum Hundborg - Hurup - Koldby
Nr. Vorupør - Øsløs - Østerild
Ræhr - Snedsted - Sundby - Vesløs Vestervig - Vildsund Vest - Ydby
Kilde: Bolius.dk
Der er 5 byer, ud af kommunens 24 registrerede byer, der i perioden 2010-2023 har oplevet en samlet fremgang i indbyggertallet.
Eftersom den fremgang disse 5 byer har oplevet i perioden 2010-2023 skete på trods af en
overordnet nedgang i Kommunens indbyggerantal, må denne fremgang være sket via dræning af de
øvrige 19 byer og kommunens landområder.
I tabellerne herunder markeres fremgang i indbyggertallet med grøn, mens tilbagegang markeres med rød, og stagnation markeres med blå.
Kilde: Bolius.dk
Eftersom den fremgang disse 5 byer har oplevet i perioden 2010-2023 skete på trods af en overordnet nedgang i Kommunens indbyggerantal, er denne fremgang sket via dræning af de øvrige 19 byer og kommunens landområder.
Disse 19 byer og oplandsområderne bærer således ikke blot reduktionen på de 1.762 indbyggere Thisted Kommune samlet er gået tilbage, men også den fremgang på 1.015 indbyggere disse 5 byer har haft.
De 19 øvrige byer + oplandsområderne er således faldet med 2.777 indbyggere gennem perioden
2011-2023.
Den efterfølgende tabel viser tilbagegangen i kommunens øvrige 19 landsbyer.
Kilde: Bolius.dk
Den positive tilgang af indbyggere, som tabellen viser de øvrige 19 by har haft visse år, (de grønne felter) må nødvendigvis basere sig på dræning af de omgivende landdistrikter. Dertil kommer at det vil være rimeligt at antage, at i de år hvor disse 19 landsbyer har haft tilbagegang, er den faktuelle udflytning, eller tab af borgere i disse byer, blevet reduceret og delvis opvejet af, at der også i disse år har været tilflytning til disse byer fra deres oplandsområder.
Det er således afgørende for hastigheden af tab af indbyggere i disse 19 byer, hvor længe oplandsområderne kan bidrage positivt til at minimere den faktiske årlige tilbagegang i disse 19 byer.
Hvis vi isolerer antallet af indbyggere i Thisted kommune udenfor de 24 landsbyer (se
efterfølgende tabel) viser tallet at indbyggerantallet i landdistrikterne i Thisted
kommune i 2011 udgjorde 14.220, og at det tal var faldet til 12.779 i 2023.
Et fald på 1.441 indbyggere i 2023.
Kilde: Bolius.dk
Når vi erindrer at tilbagegangen for hele Thisted kommune for samme periode 2010-2023 var på 1914 personer, så bar landområderne i Thisted Kommune 76% af den samlede tilbagegang i Thisted Kommune. Hvis vi ligeledes erindrer at den samlede kommunes tilbagegang + tilgangen til de 5 byer, i alt udgjorde 2.777 personer, så leverede:
- Landområderne 53% af denne tab/bevægelse af borgere.
- De 19 landsbyer leverede 47% af dette tab/bevægelse i indbyggerantallet.
Det er således afgørende for hastigheden i tilbagegangen i de 19 byer, hvor længe oplands områderne kan levere nye tilflyttere til disse 19 byer, svarende til det omfang af 1.441 vi kender fra perioden 2010-2023. I en uændret verden vil landområderne kunne levere dette antal; 1.441 indbyggere til landsbyerne og Thisted By i 8,77 perioder. En periode svarer til perioden 2010-2023, i alt 13 år. Oplandet vil således være tømte om ca. 100 år.
Spørgsmålet er, om visse landdistrikter ikke er ved at være tømte til den grænse eller nærmer sig den grænse af beboere der fordres for at drive de erhverv der har sit afsæt i disse landområder.
At grænsen måske er nået i visse egne/landområder i kommunen, indikeres af at visse landsbyer i kommunen allerede nu, i løbet af de seneste 13 år (2010-2023) har arbejdet sig op på en samlet tilbagegang på ca. 20%, mens andre fortsat holder sig under 10% tilbagegang, men med færre og færre år med fremgang.
Det gælder eksempelvis
-
Hørdum med en tilbagegang på 23,46%
-
Hundborg med en tilbagegang på 21,88%
-
Østerild med en tilbagegang på 18,15%
-
Ydby med en tilbagegang på 18,21%
-
Øsløs med en tilbagegang på 16,74%
-
Vesløs med en tilbagegang på 16,76%
At bevægelsen til disse byer er aftagende, at der er færre og færre for hvem disse byer er oplagte tilflytningsbyer fra tilhørende oplandsområder, viser sig også i at det er i nogen af disse landsbysamfund vi ser de højeste prisfald på huse og ejendomme gennem de seneste 4 år.
REVITALISERING AF
SNEDSTED 2030 - ETAPE I
Projektet Revitalisering af Snedsted 2030 består af 2 etaper:
Etape 1: Kreativitetsfasen.
Etape 2: Implementerings- og opbygningsfasen.
I dette afsnit beskrives etape 1.
Projektet har til formål, at tilvejebringe de nødvendige og kontante forudsætninger for, at borgerne i Snedsted, på et oplyst og inspireret grundlag, i fællesskab kan tage stilling til og beslutte sig for, hvilken langsigtet strategi de vil følge, for at revitalisere Snedsted på kort sigt frem mod 2030 og derefter på længere sigt i årtierne derefter.
De 3 forudsætninger er:
1: At alle bliver inspireret og får lov til at se deres by, Snedsted, i et helt nyt lys og perspektiv;
- At se hvad Snedsted kunne udvikles til og se hvilke muligheder Snedsted også rummer.
- At se hvad Snedsted kunne blive til – andet end en by der forfalder.
- At få nogle fagkyndige, innovative, kreative og konkrete bud på, hvordan Snedsted som by, og især centrale dele af Snedsted midtby, ville kunne revitaliseres, re-designes, rekonstrueres og tilføres en ny merværdi, som inspiration der kan fører til handling.
2: At den tilvejebragte inspiration, og de gode ideer til hvordan Snedsted ville kunne revitaliseres bliver omkostningsberegnet. At der udvikles bæredygtige finansieringsmodeller til implementering af de forskellige revitaliseringsmodeller, så man som borger kan deltage i samtalen på et oplyst finansielt grundlag.
3: At den nødvendige finansiering i Snedsteds tilfælde, som first mover på iværksættelse og implementering af en markant revitaliseringsstrategi, identificeres via anden ekstern understøttende finansiering – og at denne eksterne finansiering tilvejebringes.
Sommerskole 2025
Arkitektskolen Aarhus afholder sommerskole i Snedsted i juli/august 2025, hvor 24 studerende, opdelt i 6 grupper, arbejder med projektet i Snedsted i 14 dage.
Den fortrukne model for Arkitektskolen Aarhus er, at de studerende indlogeres i tomme, men rengjorte boliger/huse i Snedsted. Husene vil være sparsomt møbleret med hvad de studerende behøver.
Hvis det meget overraskende skulle vise sig, at der, mod den allerede indtrådte daglige virkelighed i Snedsted, netop ikke i juli/august 2025 vil være nok tomme brugbare boliger i det centrale Snedsted, er det alternativt aftalt, at de studerende kan indlogeres i hallen, på skolen eller privat.
De studerende holdes omkostningsfrie under deres ophold. Det betyder, at de får dækket rejseomkostninger og forplejning vha. de fondsmidler der er bevilget.
I perioden skal de studerende indgå i dialog med relevante personer i byen, og kommunen.
De studerende vil arrangere små events, for at mødes med borgerne, for at høres deres ønsker håb og forventninger til Snedsteds fremtid - og deres bekymringer om det samme.
Vi bygger videre på en god erfaring
Aarhus Arkitektskole har en etableret tradition for at lave sommerskole for deres studerende i sommerferieperioden.
Sommerskole dækker som begreb over at Arkitektskolen Aarhus tilbyder grupper af studerende ophold et eller andet sted i landet eller udlandet – med en formuleret opgave/udfordring de skal løse og give bud på. Disse sommerskoler kan have forskellig varighed, op til 14 dage.
Projektet Revitalisering af Snedsted 2030 tager afsæt i den tradition som Arkitektskolen Aarhus har udviklet gennem de seneste år med at tilbyde sommerskole for interesserede studerende i deres sommerferie.
Sommerskolens form og formål er, at de studerende rejser hen og bor på en bestemt lokation for at løse en opgave der er defineret og beskrevet på forhånd. Sommerskolen er et værdsat tilbud blandt de studerende.
Projektet Revitalisering af Snedsted 2030 har især hentet inspiration fra et sommerskoleforløb Arkitektskolen Aarhus gennemførte i samarbejde med Vejle by/Vejle Kommune.
Formålet for denne sommerskole var, at få de unge arkitektstuderendes innovative, kreative og implementerbare bud på en bedre Vejle Midtby, især området omkring Spinderihallerne.
Opgaven/udfordringen i dette projekt formuleres i et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og styregruppen i Snedsted.
Men overordnet vil opgaven til de arkitektstuderende hedde:
"Giv jeres bud på hvordan Snedsted
kan revitaliseres frem mod 2030
og i årene derefter"
Billedet her stammer fra sommerskolen i Vejle Midtby
De studerende vil modtage 4 dages vejledning, i Snedsted, af undervisere fra Arkitektskolen Aarhus, i løbet af deres sommerskoleforløb og vil derudover kunne søge online vejledning løbende under hele deres ophold.
På sidste dag i deres sommerskoleforløb, inviterer de studerende, i samarbejde med bestyrelsen for Snedsteds Revitalisering, alle borgere til åbent præsentations-event i Snedsted hallen.
Her præsenterer de 6 arbejdsgrupper deres innovative forslag til en Revitalisering af Snedsted 2030.
Her vil hver gruppe præsentere:
· Deres fysiske arkitekturmodel/forslag til hvordan Snedsted Midtby, omfattende området mellem Vangsgade og Søndergade. Mellem Vandhøjvej og den del af hovedgaden mellem Vangsgade og Søndergade, kunne revitaliseres i størrelsesforhold 1:100
· Deres fysiske arkitekturmodel/forslag af et byområde i Snedsted, de efter eget valg, har valgt at revitalisere i Snedsted by i størrelsesforhold 1:100
· Deres visuelle præsentation, af minimum 1 minuts varighed og max 5 minutters varighed, af det område/de forslag de selv synes deres revitalisering tilfører mest værdi.
De studerende vælger selv det software de vil bruge til denne præsentation.
· Deres skitseforslag/fysisk arkitekturmodel af den ombygning de har udformet, af en af de eksisterende huse på Vangsgade til en moderne bolig for en familie med 2 børn, i størrelsesforhold 1:50
Første etape er nu finansieret!
Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Landdistriktspuljen har bevilget Kr. 639.757 til vores projekt "Revitalisering af Snedsted 2030".
Sammen med en tidligere bevilling fra Thisted Kommune på Kr. 100.000 og et tilskud fra Sparekassen Danmark Fonden Thy på Kr. 25.000 betyder det, at projektet nu er fuldt finansieret.
Vi ser frem til næste sommer, hvor 24 unge arkitektstuderende kommer til Snedsted, for at give deres bud på, hvordan vi i en fremtid, hvor vi kigger ind i stagnation og en sandsynlig tilbagegang i Snedsteds befolkningstal, kan undgå forfald i byen og det gode liv kan nydes og leves fuldt ud af de mennesker, der vælger at bo i Snedsted.
I løbet af efteråret vil vi indkalde til et borgermøde, hvor vi vil redegøre for idegrundlag og forløb af projektet ”Revitalisering af Snedsted 2030”.
Vi håber at se og kunne involvere rigtig mange af Snedsteds borgere i en sag som berører os alle.
Det handler om vores fælles fremtid, det sociale liv og trivsel i byen, og ikke mindst handler det også om alle husejeres fremtidige økonomi.
Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!
